Glem alt om at sidde med lukkede øjne og meditere – spiritualitet skal manifesteres i det fysiske

Meditation og retreats, hvor man med sig selv og sammen med andre søger indad for at finde lyset, kan jeg ikke fortænke nogen i at bevæge sig ud i.

Skønt er det med et kursus med ligesindende, med samme livssyn og åndelig positive energi. Der spises vegetarisk, etikken er i højsædet, og det er svært at være uenig med noget. Man føler sig helt rigtig her. Et ego boost uden sidestykke. Man er i kontakt med ånd og sjæl. Man er nok lidt ‘special’. Man er måske også lidt ‘bedre’.

Jeg ved godt, at der er hul igennem til merdimensionalitet, når man er lige der. Jeg vil ikke underkende denne del, men blot åbne øjnene for en mere jordnær, nuanceret og mindre romantiseret spiritualitet, som jeg tror verden har behov for nu.

For tilbage venter virkeligheden med familie, arbejde og økonomi og hurtig kan man tabe den lille sprække af himlen, som lovede mere end hverdagen kan holde.
Her skal man så finde tiden, roen og selvdisciplinen til at sidde i lotusstilling 50 minutter dagligt – hvis det gøres korrekt, og være med sig selv og invitere det uvisse, større end én selv ind.

Meditation er en god praksis, som over tid medfører bedre sjælskontakt, større overskud, sundhed, nærvær og empati. Sådan er det! Og søger man at afdække og beskrive specifikke, nørdede meditationsprocesser og skabe filosofi, er det en sand rejse.

Men verden har også brug for, og jeg vil påstå, mere end nogensinde, at den tilegnede åndelige åbning bliver brugt helt konkret i det fysiske.

Der er behov for at den enkelte differentierer sig spirituelt fra den anden, gennem at forstå hvad deres sjæls helt specifikke talenter er, og hvordan netop de kan bidrage.

Min påstand er, at man når til et peak point i sin meditative og spirituelle udvikling, hvor resultaterne af det hårde arbejde ikke finder form i det virkelige liv.

Spørgsmål som, hvad er meningen med mig og hvad skal jeg her, bliver ikke besvaret og de tiltag man søsætter fungerer ikke. Dette kan munde ud i åndelig stagnation og eksistentiel krise, som mange spirituelt søgende kæmper med at overvinde med skiftevis accept og modstand.

Nogle er vedholdende med at udfordre dette mellemrum og finde nye snørklede stier ind og ud – og ud og ind – af lys og mørke. Af ingenting og alting. Fint og godt, hvis det giver mening for personen, men er tiden til processen? Og bliver det nogensinde til noget som helst andet end en solorejse mod oplysning til ingen verdens nytte.

Min tro er, at oplevelsen og resultater af det levede liv er pejlemærker for, om man lever i tråd med sin sjæls særlige kompetencer. Her begynder tingene at virke, projekterne lykkes, forholdet til andre er stabile, økonomien kører og glæden mærkes.

Tiden er kommet dertil, hvor det erfarede i meditationsrummet kobles med den enkeltes specifikke sjælsgaver og manifesteres ud i det fysiske.

Herved bliver man mere hel som skabende væsen, fordi man giver mening.

Verden trænger til det.

Hvad mener du?
Skriv gerne din mening her.

Og se endelig mere her, hvad gevinsterne er, ved at få lavet en Soul Reading

post

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close